Frederiks julen 2011
Kære Venner
Tak for rigtigt mange dejlige julehilsener sidste år. Nogle med brev og andre elektronisk, fælles var de varme hilsener, hyggelige beretninger om løst og fast, og om sidste nyt i familien og på arbejdet. Mange har fortalt om enestående ferieoplevelser, og det har været vanskeligt at få øje på den økonomiske krise i Danmark.
2011 er næsten forbi før året fik begyndt. Alligevel har det efterladt os med mange minder. Flest gode.
Hanne Frederikke bor i Herning med Abigail, der nu er blevet 2 år. Hanne er receptionist på DGI-Huset i Herning, og det har netop fejret sin et års fødselsdag. Hanne trives med sit job, selv om det kan være vanskeligt, at kombinere skiftende vagter med liver som alenemor, men når det kniber må Hannes kæreste Mike, eller bedsteforældrene træde til. Det bringer os tæt på Abigail, og det har vi det godt med. Lige nu er Hanne chef i receptionen, i et vikariat. Det giver større ansvar, men også flere almindelige vagter.
Abigail er en sej lille pige, der nu for alvor er begyndt at snakke, og hele tiden vil vide: ”Hvad laver du bessefar?”. Hun er også skrap til engelsk, og hun slår ubesværet over.
Hannes kæreste, Mike, er englænder og arbejder på Simens og bor nær Classensborg, hvor han har købt den gamle skole i Nøvling.
Hanne har også god kontakt til Abigails far Will. Han kommer her, eller Hanne og Abigail tager til England. Det gør de også denne jul, som de fejrer med Abigails fars familie.
Fætter og kusinetræf på Læsø. Billedet til venstre har jeg brugt på skærmen siden sommer.
Søs, Jakob og Alfred trives på Krudthusvej i Viborg, hvor de ret ofte går i gang med projekter. Så skal der laves højbede, en fortrappe eller et plankeværk. Det sidste er en tilbygning til garagen, til cykler og haveredskaber. Det bliver flot, og giver noget motion.
Søs er socialrådgiver ved Viborg Kommune, og er flyttet ind i det nye rådhus. Til nytår tiltræder hun et vikariat i frontteamet som socialrådgiver, og hun er fra tid til anden socialvagt i kommunen, et job som hun stortrives med.
Jakob har det rigtigt godt som regnskabsmand i Freeway, en stor virksomhed, der mest arbejder med IT. Alfred er enestående, og også han besøger gerne sine bedsteforældre, og har det godt når vi han lave fætter og kusine-træf her i Frederiks, hvor der er kommet gynger i forhaven. Alfred har en svaghed for knapper, og trykker og drejer på alt hvad der kan trykkes og drejes på.
Vi havde den fornøjelse at have begge børnebørn med på ferie på Læsø. Hanne skulle arbejde, så hun kunne ikke være med, men Søs og Jakob var med hele ugen.
Først på ferien tog vi et par dage til København i Karens Roadster. Vi boede hos min broder og svigerinde, og havde bilen indlogeret hos niecen Kristine og hendes mand (Store) Frederik. Vi deltog også i en aftentur med Dansk Ford A Klub, og den førte os til Dyrehaven og helt op til Eremitageslottet. De gamle biler har givet os nogle gode oplevelser.
Karen er fortsat afdelingssygeplejerske på karkirurgisk afdeling. I går er afdelingen flyttet fra 11. til 8. etage, med de opgaver og problemer det har givet. Karkirurgisk afdeling i Viborg er netop blevet kåret som Danmarks bedste, og det er jo lidt vildt at man har kunnet overhale universitetshospitalernes afdelinger i det speciale. Lige for tiden er Karen sammen med en anden afdelingssygeplejerske konstitueret i en naboafdeling også, så hun har lange dage.
Knud har det godt som redaktør på den lokale ugeavis og som pensioneret lærer. Jeg er fortsat optaget af politik og har endnu ikke fundet et bedre alternativ til Kristendemokraterne. Det skulle egentligt ikke være svært, for masser af andre har fundet et alternativ. Jeg har dog frasagt mig hvervet som formand her i Viborg, for at få mere tid til den aktive familiepolitik som aktiv bedstefar. Jeg er fortsat med i menighedsrådet, men har bebudet, at jeg vil holde med udgangen af denne valgperiode. Jeg har fortsat bier, men får dem ikke passet, helt som jeg gerne ville.
På valgdagen den 15. oktober havde vi den sorg ikke alene at Kristendemokraterne kom i Folketinget, men samme dag døde god ven Hans Strandbygaard. Hans blev 64 og døde pludseligt. Det giver grund til eftertanke. De seneste mange år har vi været ”besøgsvenner” med Anna og Hans. Den første onsdag i hver måned mødtes vi på skift ved hinanden fra klokken 18 til 21 for at spise og snakke. Det kom som et chok, for indtil tre uger før var der ingen der havde mistanke om noget. Det er en ubehagelig måde at finde ud af hvor meget gode venner betyder, og værst er det selvfølgelig for Anna og deres børn.
Man skal jo i bad engang imellem, og så kan man lige så godt hygge sig sammen.
Vi føler os meget privilegeret. Helbredet er vel alderssvarende. Børn og børnebørn bor tæt ved, trives og har det godt, og vi kan følge det hele og fra tid til anden være en aktiv del. Vi har arbejde og opgaver som vi trives med. Jeg har min lille hund, Lady, som skal luftes tidligt og silde. Hun er nem og dejlig.
Det er tid igen at sender vore bedste julehilsener til familie, venner og bekendte med ønsket om en glædelig jul og et godt og velsignet nytår til alle!
Karen og Knud
Billeder - endnu flere billeder